Fastelavn

Fastelavnsfesten i børnehaven. I år (2019) var temaet for vores fastelavnsfest “Bal på Slottet” og alle børne var klædt ud til lejligheden. Der var en konge og en dronning, prinsesser og riddere, drager, slotsvagthunde, hekse, troubadur mfl. Stuen var pyntet i bedste slotsstil med et ridderhjørne, en karet, dansegulv, prinsessens himmelseng og det store lange festbord.    Festen startede med at gæsterne til slottet blev ført ind under ledsagelse af den smukkeste klassiske musik. Alle satte sig ved dansegulvet og lyttede til et ejendommeligt fastelavnseventyr, som “den gamle kone” særligt havde skrevet til dagen. Alle slottets gæster havde efter tur en lille rolle i eventyret og trådte frem på dansegulvet, når tid var. Det var meget festligt og underholdende at opleve og børnene var meget optagede af eventyrets udfoldelse.  Undervejs fik gæsterne lækkert frugt og et stykke hjertebrød med smør. Efter eventyret spillede troubaduren op til yderligere festligheder og dans og meget mere. Kareten og ridderhjørnet kom i brug, prinsesserne tog en skønhedsøvn og efter lidt tid blev der danseaktiviteter arrangeret af heksen. Herefter blev der serveret en slotsdrik med hindbæristerninger. De største børn fik pyntet fastelavnsbollerne som skulle nydes om eftermiddagen. Der blev leget en masse og så var det tid til at sætte sig ved det lange festbord og nyde det lækre festmåltid, som bestod af rugbrød med pålæg – altid et hit blandt børnene hvor de frit kan vælge mellem de mange forskellige pålæg og fadene med grønt. Sidst under spisningen spillede og sang troubaduren for slottets gæster. Efter frokost fik alle slotgæsterne rig mulighed for at nyde den friske luft i den store slotshave – kostumerne blev fint lagt væk og flyverdragterne kom på. Ved 2-tiden blev de gode fastelavnsboller nydt med et glas saftevand i det fine solskinsvejr. Det havde været en dejlig dag med mange indtryk og vi glæder os allerede til næste fastelavnsfest om et år, hvor et nyt tema ser dagens lys.

I minigruppen: Vi har pyntet vores stue med grene og farver. Vi har lavet snore, der blev brugt til at trække katten op af hatten. For enden af snoren gemter der sig en lille godtepose med dadler og rosiner. Posen var godt gemt i en kurv med et klæde over og alle børn fik en snor til at holde i og efter vores vers “Hvem har set min farfars kat, den blev væk i farfars hat, den blev væk i farfars gem, og nu må den komme frem!”, trak vi alle i snoren og posen kom frem. Om eftermiddagen fik vi fastelavns boller og alle børnene fik fastelavns ris med hjem. 

Kategorier
Arkiv
Luk menu