Majfest

I ugerne op til majfesten har vi med børnene sunget majsange og pyntet op på årstidsbordet i garderoben. Vi har hængt en invitation op og inviteret forældre og bedsteforældre til at komme og være med. Dagen før festen har vi plukket bøgegrene og syrenblomster og brugt dem til at binde en majkrans til majstangen. Vi har bundet silkebåndende på stangen, og sat kransen fast. På selve festdagen, er personalet mødt tidlig og sat stangen fast, sat borde ud og dækket op med duge, blomster, morgenbrød og hvad der høre sig til. Forældrene havde the og kaffe med. Forældre med børn var inviteret til kl 8.30 og vi startede med at byde velkommen og synge ” kom maj du søde milde”, hvorefter vi spiste fælles morgenmad i den lille haven. Efter ca 45 min, gik vi syngene på i den store have og samlede os omkring majstangen. Børnehavebørnene stod i en lille kreds inderst og sang stille imens snorene til forældrene først blev delt ud. Derefter fik børnene en kortere snor, og vi dansede rundt om stangen imens vi sang forskellige majsange. Når snorene var bundet fast og stangen stod flot pyntet tilbage, sang vi farvel og majfesten sluttede. Nogle forældre tog hjem med deres børn, imens andre blev og herefter forløb resten af dagen som normalt.

Kategorier
Arkiv
Luk menu