Arbejdsgrundlag

 

I gamle dage - dengang der endnu var heste til – skulle bonden sørge for, at føllene engang kunne blive kraftige dyr, som kunne trække en plov eller måske en bryggervogn efter sig. Lod han da føllet spænde for vognen, for at det i tide kunne lære den verden at kende som den skulle ud i, når det var blevet en rigtig hest? Nej, han lod det springe omkring på marken og lod det nyde alle et føls fordele. Det måtte hoppe og lege dagen lang og drikke mælk hos sin mor. Først når det var blevet en udvokset hest, fik det seletøj på. Nu vidste bonden, at det var stærkt nok til at arbejde, fordi det havde fået lov til at lege, mens det var føl.

Når han såede sit korn på marken gravede han det heller ikke op indimellem for at se hvor langt det var nået nede under jorden – nej han lod det gro i tillid til at naturens egne kræfter sørgede for, at kornet kom op.

På samme måde må vi betragte det lille barns udvikling. Det er skabt til at hoppe og springe, danse og lege dagen lang. Barnet vokser og bevæger sig og efterligner alt i dets omgivelser helt ud fra sig selv.

Og vi må da som de voksne der omgiver barnet skabe de bedst mulige rammer for barnets egen indre udvikling.


Barnets udvikling og trivsel udgøres af 4 væsentlige forhold:

* Barnet er et efterlignende væsen.

* Barnet er et sansende væsen.

* Barnet er et rytmisk væsen.

* Barnets leg er alvorsfyldt arbejde.


Det lille barn er et efterlignende væsen:

Alle børn er født med en helt fantastisk evne til at efterligne alt i dets omgivelser.

Det er derfor af allerstørste vigtighed at vi voksne som omgiver det er gode forbilleder.
Gennem barnets medfødte efterligningsevne lærer det verden at kende.

Det får lyst til at betragte og være med for at være sammen og for at lære af os og barnet lærer gennem handling.

Barnet gør som vi gør - mere end hvad vi siger !

Vi er opmærksomme på hvad vi gør sammen med barnet og hvordan vi gør det.
Det er f.eks. rigtig dejligt for barnet at være med til at bage, dække bord og lave mad.
Og vi indretter situationerne så det kan lade sig gøre for barnet at være med så vidt muligt.


En indsigt i barnets inderste væsen stiller store krav til Jer som forældre – og til os som personale.
Det er vigtigt med de gode daglige gøremål hvor børnene kan være med. Og det er ligeså vigtigt at tænke på hvordan vi f.eks. svinger kosten og lukker skuffen - for barnet efterligner til mindste detalje.

Hvis du f.eks. som voksen hopper over havelågen, vil du opleve, at der nu er skabt grobund for, at barnet gør det samme. Barnet har set at sådan gør de voksne så sådan gør man ! Og så nytter det jo ikke bagefter at irettesætte dem .

At handle betænksomt og omsorgsfuldt og at tale ordentligt og med respekt til hinanden både forældre og personale imellem er ligeledes af stor betydning for barnets opfattelse af verden.


Det lille barn er et sansende væsen :

Alle indtryk i barnets tidlige barndom påvirker det meget stærkt.
Barnet er som et stort øje der suger alle indtryk til sig.
Og det påvirkes dybt af de indtryk det får.

Vi er os bevidste hvad vi omgiver børnene med af farver, lys, lyd og materialer.

Vi tilstræber at give barnet så mange naturægte oplevelser som muligt. Det sker blandt andet gennem vore mange oplevelser i naturen.

Oplevelser med de 4 elementer; jord, vand, luft, og ild.

Vores legetøj er enkelt forarbejdet og af naturlige materialer.

Vores mad er biodynamisk / økologisk.

Senere i livet er vi påvirkede af de sansemæssige erfaringer vi fik som børn. Hvem husker ikke duften af nyslået græs, glæden ved den første fuglekvidren eller smagen af det første modne æble fra egen (eller naboens) have.

Det lille barn er et rytmisk væsen :

En fast rytme i det daglige er af stor betydning for barnets trivsel.

Alt liv beror på faste rytmer, dagen og døgnet har sin rytme og året har sin.

Som barn gælder det om at udvikle sig og at opleve verden omkring sig.

Rytmen skaber den tryghed der skal til for at barnet får ro til at udvikle sig og til at udforske verden uden at skulle spekulere på hvad det nu skal.

Fuglereden har en fast daglig rytme, en ugentlig rytme, samt en fast årstidsrytme. I disse rytmer er involveret både udendørs og indendørs gøremål.

I den daglige rytme tager vi højde for barnets behov for vekslen mellem indåndende og udåndende aktiviteter. Det betyder at når vi har koncentreret os sammen om noget, det være sig frokost, sangleg, eventyr el. lign. – så laver børnene noget på egen hånd – de ånder ud !
Og vice versa…


Det lille barns leg er alvorsfyldt arbejde :


Alt hvad vi som voksne foretager os omkring barnet efterligner det enten direkte eller det ligger som inspiration i børnene og vi ser det udfolde sig i deres leg. Som når et barn laver eventyr med dukker for de andre børn efter selv at have fået et fortalt eller det ”river gulerødder” og ”moser kartofler” i et hjørne af stuen – uden at der er en ærlig gulerød el kartoffel involveret i det projekt !

Vi voksne udfører også i ”fri leg” perioderne forskellige praktiske gøremål.
Gøremål som handler om de nære ting i et 0 - 7 årigt barns liv.

Vi laver mad, lægger dej og bager boller, syr, strikker, snitter og reparerer legetøj, saver eller  hugger brænde til bål. Og vi laver forberedelser til den næstkommende årstidsfest.

Altsammen gøres på en måde så forklaringer er unødvendige og børnene kan derved selv gennem iagttagelse og eftergøren, erfare og komme til forståelse for hvordan verden hænger sammen.

Og så kan vi sagtens sludre hyggeligt imens.

Der er også tid til, at være behjælpelig med at bygge huler, busser, sørøverskibe, slotte og meget andet til deres leg.

Men det er vigtigt at holde sig for øje, at børnenes leg er allermest skabende og dyb, når den er omgivet af voksne i aktivitet.

Igennem legen med de andre børn udvikler den enkelte de sociale egenskaber, som er nødvendige i livet.

En vigtig evne som barnet udvikler mens det leger er dets egen evne til at fantasere. Disse indre kræfter udvikles primært i barnet indtil det fylder 7 år.
Derfor er det vigtigt at legetøjet er så lidt udformet som muligt, så barnet får mulighed for selv, i fantasien, at se det det ønsker og dermed selv at udforme sin leg indefra.
Vi anser barnets fantasifulde leg for grundlaget for personligheds-dannelsen og for det senere voksne menneskes evne til at arbejde, til at opleve medmennesket og til at tænke ukonvensionelt og kreativt.

Rudolf Steiner har på et tidspunkt påpeget at:

” Som det lille barn leger, sådan kommer det senere til at arbejde ”